Kognitiv terapi

Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv terapi er det man kalder en paraplyterapi, dvs. den rummer mange forskellige underkategorier. Nedenfor har jeg kort beskrevet de tilgange jeg primært arbejder ud fra. Vil du høre mere om min måde at arbejde på, er du meget velkommen til at kontakte mig her.

Den traditionelle kognitive terapi blev startet af Aaron Bech og udsprang af hans erfaring i sin kliniske praksis. Han var utilfreds med den psykoanalytiske terapi, som han fandt ikke hjalp hans depressive patienter. Tværtimod fik de det dårligere. Bechs opdagede, at det som gjorde hans patienter dårlige, var at de havde en meget negativ oplevelse af sig selv. Derfra begyndte han at udvikle en terapiform hvor man arbejder med at ændre de forvrængede negative tanker. Hvilket viste sig at være meget effektivt. Senere blev kognitiv terapi lagt sammen med adfærdsterapien og den såkaldte kognitive adfærdsterapi så dagens lys. Den skulle gå hen at blive en af de bedste terapiformer for næsten alle psykiske lidelser.

Kognitiv terapi er mit fundament. Det er der gode grunde til, for kognitiv adfærdsterapi:

  • Har i utallige videnskabelige studier vist sig at være en meget gavnlig og effektiv terapi
  • Er en korttidsterapi - du skal ikke igennem et dyrt og langvarigt forløb, det skal være så kort som muligt
  • Er nemt for dig som klient at gå til

Når vi arbejder med kognitiv terapi, søger vi at ændre negative tanker og adfærd. Derigennem bliver det muligt at bekæmpe den psykiske lidelse, og skabe rammerne for et bedre liv. Kognitiv terapi er stadig en virkelig god terapiform, særligt når det gælder angstlidelser som fx panik og OCD.

Men der er sket meget de sidste 50 år og der er kommet mange nye metoder til. Metoder som i visse tilfælde er mere effektive end traditionel kognitiv terapi. Derfor bruger jeg også teknikker fra nyere terapier så som ACT og metakognitiv terapi. De er begge terapier inden for den kognitive referenceramme, men adskiller sig fra kognitiv terapi på flere punkter.

Et anker: ACT Acceptance and Commitments therapy

ACT eller Acceptance and Commitment Therapy

At stress, angst og depression er smertefuldt, kan alle der har oplevet det skrive under på. Ud over ubehaget er en væsentlig grund at lidelserne tager os væk fra det liv vi gerne vil leve, dem vi gerne vil være, og det vi gerne vil stå for. Problemerne suger mening ud af vores liv, og det er især det som er svært at udholde. Bliver det rigtig slemt, overtager problemerne størstedelen af vores tid og efterlader os handlingslammede.

ACT tilbyder en ny radikal tilgang til at håndtere sine problemer. I stedet for at bekæmpe de negative tanker og følelser, giver man slip på dem og lader dem være. Derfra afdækker man sine værdier, og begynder at tage skridt henimod det liv man virkelig ønsker at leve. Forskellige former for opmærksomhedstræning og teknikker hjælper så det er til være i ubehaget. På den måde er man ikke længere styret af sine følelser og tanker. I stedet kan man træde ud af de negative tankestrømme, og fokusere på det væsentlige her og nu. Derigennem kommer man tættere på et meningsfuldt liv. Og samtidig bliver de negative tanker og følelser færre, mens der bliver plads til flere positive.

Jeg finder ACT gavnligt til en lang række problemer. Det kunne eksempelvis være der livskriser, identitetsproblemer eller uhensigtsmæssigt adfærd. Elementer af ACT er også anvendeligt når der er tale om mere komplicerede former for angst eller depression.

 

Depression og ruminering

Metakognitiv terapi

Hvorfor bliver vi deprimeret eller er bekymrede? Som den kognitive terapis fader opdagede, er en meget væsentlig grund vores tænkning. De senere år er man blevet meget opmærksom på særligt to typer af tankeprocesser: Ruminering og bekymring, som næsten altid er i spil når man lider af generaliseret angst og/eller depression. Når man ruminerer, cirkler tankerne rundt omkring alle ens fejl og mangler, både rigtige og indbildte. Bekymring er mere fremtidsorienteret og kommer ofte i form af sætninger som “hvad nu hvis?”.

Det er helt normalt at ruminere og bekymre sig, det gør vi alle sammen. Men fylder disse typer af uhensigtsmæssig tænkning for meget af vores dag, bliver vi syge af det. Gennem et forløb i metakognitiv terapi, lærer man at stoppe disse negative tankespor. Det gøres bl.a. ved at øve opmærksomteknikker, som gør det muligt at komme ud af tankerne og ind i sit liv. På den måde er metakognitiv terapi en måde at genvinde kontrollen tankeprocceserne.

Det er i særligt grad når man kæmper med stress, depression eller generaliseret angst, at metakognitiv terapi kommer til sin ret.

 

Hvis du har lyst til  at tale med mig om hvilken behandling der er bedst for din problematik, kan du kontakte mig her.